Det skal du vide, før du besøger »Stairway to Heaven« på Montserrat

• Navnet på de sociale medier er ikke vedkommendes rigtige navn. »Stairway to Heaven« er det populære kælenavn. Subirachs gav værket titlen Escala de l’Enteniment, hvilket henviser til Ramon Llulls »stige« eller forståelsens hierarki.
  
• Der er otte symbolske niveauer, ikke otte trapper, man kan benytte. Læs dem i denne rækkefølge: sten → ild → plante → dyr → menneske → himmel → engel → Gud. Forløbet bevæger sig bevidst fra den mest materielle eksistensform mod det åndelige.
  
• Se nøje på helt øverst. De nederste former er uregelmæssige, mens det øverste element, der symboliserer Gud, udmønter sig i en regelmæssig terning. Den ændring i geometrien er en del af ideen, ikke en konstruktionsmæssig særhed.
  
• Jeg har ikke tænkt mig at genopføre gamle »klatre op i himlen«-fotos. Det er udtrykkeligt forbudt at klatre op på skulpturen, og monumentet er nu indhegnet. Tag et billede af det udefra af afspærringen.
  
• Den ligger ikke lige uden for basilikaen. Skulpturen står på Plaça dels Apòstols, på den side af klosterkomplekset, hvor der er adgang via vejen og parkeringspladserne. Sæt god tid af til gåturen i stedet for at forsøge at klemme den ind i de sidste to minutter, før din hjemtransport.
  
• Du behøver ikke bruge lang tid her, men hvis du skynder dig, går det ud over formålet. Det tager omkring 10 til 15 minutter at gå en runde om monumentet, finde mindetavlen, tyde de otte etaper og tage billeder. Sæt cirka 20 til 30 minutter af i din tidsplan, hvis du går derover fra det centrale helligdomområde og tilbage igen.
  
• Det mest interessante billede er ikke nødvendigvis det, der umiddelbart springer i øjnene. Set lige forfra ser skulpturen ud som blokke, der er stablet oven på hinanden. Gå lidt til siden, så bliver spiralen synlig. Det er netop denne drejning, der forvandler en bunke sten til en tankestige.
  
• Der gemmer sig en forbindelse til Barcelona lige for næsen af os. Subirachs skabte Montserrat-monumentet i 1976. Ti år senere påtog han sig den monumentale opgave med at udforme skulpturprogrammet til Sagrada Famílias Passionsfacade. Han arbejdede i alt omkring 20 år på basilikaen.

Navnet er den første hemmelighed: Det er egentlig ikke en »Stairway to Heaven«

»Stairway to Heaven« er utroligt dramatisk.

Det er også lidt vildledende.

Værkets katalanske navn, Escala de l’Enteniment, kan langt mere præcist oversættes til Forståelsens trappe eller Forståelsens stige.

Idéen stammer fra den filosofiske verden hos Ramon Llull, den middelalderlige mallorcanske tænker, forfatter, teolog og mystiker. Llull arbejdede med en hierarkisk »væsenernes stige«, hvor forskellige eksistensniveauer kunne inddeles fra de enklere, materielle former og opad mod den åndelige virkelighed og i sidste ende Gud.

Derfor er der ikke en menneskeskikkelse i skulpturen, der stiger dramatisk op mod skyerne.

Det behøver ikke en.

Det er dig, der stiger op, men bevægelsen finder sted i dit sind.

»Stairway to Heaven«s historiske og kulturelle betydning

Josep Maria Subirachs skabte Escala de l’Enteniment i 1976–77 som et monument til ære for Ramon Llull. Værket blev bestilt af Diputació Provincial de Barcelona og blev Subirachs’ første skulpturelle hyldest til den middelalderlige tænker.

Dets betydning handler egentlig ikke om alder. Sammenlignet med et kloster, hvis dokumenterede historie strækker sig omkring et årtusinde tilbage, er en skulptur fra 1970’erne nærmest helt ny.

Dets betydning ligger i den bro, det skaber.

Montserrat er et dybt religiøst sted, men også et centrum, der er forbundet med den catalanske kultur, litteratur, kunst, musik og intellektuelle historie. »The Stairway« sætter fokus på denne bredere identitet.

Det forestiller ikke en helgen.

Den skildrer en idé.

Og det sker på en af de mest fysiske måder, man kan forestille sig.

Otte enorme stenblokke.